Det er ikke sikkert, at det er bevidst, at Arsenals unge midtbanetalent Jack Wilshire før Champions League-mødet med Bayern München i aften vælger at bore en stiv tommelfinger direkte ned i tyskernes ømmeste punkt.
»Chelsea er en inspiration for alle. De havde ingen god sæson sidste år, men de viste stærk moral, og det behøver vi også«, sagde Jack Wilshire ovenpå lørdagens pokaldukkert mod Blackburn fra den næstbedste række.




























