Manchester United-spillerne gik til grænsen af deres øjeblikkelige præstationsevne og fik 1-1 på hjemmebane i den første Champions League-kvartfinale mod de forsvarende mestre fra Bayern München.
Tyskernes pasningsspil var flot at se på, men specielt effektivt var det ikke, hvis man tager antallet af afleveringer og boldbesiddelse i betragtning. Først da holdet kom bagud med 1-0 på Nemanja Vidic' hovedstødsscoring efter en lille times spil blev anstrengelserne belønnet. Og det på et angreb, der mindede meget om Bayerns mere direkte spillestil fra sidste sæsons store triumftog.




























