Af de 125 kampe, der blev spillet i denne sæsons Champions League, var finalen heldigvis den bedste. Det var den ikke på grund af selve spillet, for begge hold var – måske på grund af slid – noget under deres højeste niveau.
Men da titlen skulle placeres efter bare én kamp i stedet for to som i de foregående tre knockoutrunder, var intensiteten stærkt dragende, da Juventus havde udlignet til 1-1, og kampen åbnede til en kontant og meget underholdende slagudveksling.

























