0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Champions League
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Juventus skal tage Europa med over i Serie A

Tabet af tre store profiler har såret Juventus i Serie A - men i Europa brillerer holdet videre fra sidste år.

Champions League
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Massimiliano Allegri rynkede brynene i et skeptisk blik:

»Forskellen?«, fnyste den mørkhårede mand.

Episoden fandt sted onsdag aften, lige efter Juventus’ sejr på 2-0 over Sevilla. Træneren for den italienske traditionsklub skulle forholde sig til et ganske simpelt spørgsmål med et ganske indviklet svar: Hvad er forskellen på Juventus i Serie A og Champions League? I den hjemlige liga har spillerne i de sort-hvid-stribede dragter blot vundet ét af sæsonens første seks opgør, mens de i Europas mest prestigiøse turnering har vundet flotte sejre over Manchester City og Sevilla.

Det var altså det spørgsmål, Allegri rynkede brynene over.

»I Champions League har vi seks point, mens vi i ligaen har fem efter flere kampe«, svarede Juventus-træneren kort.

I Champions League har vi seks point, mens vi i ligaen har fem efter flere kampe

OVERBLIK:Resultater, stillinger og kommende kampe i CL

Sådan. Han holdt sig altså til et simpelt svar. Men det bundede nok mest af alt i, at han ikke ønskede at få glæden over den flotte sejr ødelagt ved at tænke på Juventus’ problemer i Serie A, hvor holdet møder Bologna på søndag. For det reelle svar er langtfra så simpelt. Det mener i hvert fald flere tætte iagttagere af Juventus. En af dem er Lars Aabjerg Pedersen, der har fulgt klubben i 25 år og tidligere har drevet bloggen Juventiknows.

»Der kan være udfordringer i, at spillerne har vundet det italienske mesterskab 4 år i træk, mens de måske er mere sultne på den europæiske scene. De nåede finalen sidste sæson, og Champions League er stadig en meget stor prioritet for både klubben og dem. Derfor hæver de niveauet der«, siger han.

Situationen er uvant for Juventus. Set over de seneste 15 års tid har klubben typisk præsteret bedre i Italien end i de europæiske turneringer, og den har netop mødt kritik for ikke at kunne overføre det gode hjemlige spil til Champions League. Indtil sidste sæson, da italienerne nåede finalen og tabte til Barcelona. Altså er det lige omvendt nu. Hidtil har Juventus ikke formået at lade det gode spil i Europa smitte af på indsatsen i Serie A.

Champions League:

»Ja, nu kan man pludselig tæve Manchester City på udebane og slå Sevilla, mens man så har problemer i ligaen«, konstaterer Lars Aabjerg Pedersen, før han bevæger sig ind på grundigere at besvare det spørgsmål, som Allegri kommenterede så simpelt.

»Den væsentligste ændring i forhold til sidste sæson er, at Carlos Tevez, Arturo Vidal og Andrea Pirlo er væk. Egentlig har klubben erstattet dem fornuftigt med stærke spillere som Sami Khedira, Paulo Dybala og Mario Mandzukic, men det tager selvfølgelig noget tid at samle holdet oven på den udskiftning. Samtidig har man haft en del skader: Især Claudio Marchisio og Khedira har været meget ude. Men nu var man så heldig, at Khedira var klar mod Sevilla – det er måske en af forklaringerne på forskellen, sammen med det her boost, det giver at spille Champions League«, siger han.

Annonce

»Positive takter«

Et godt billede på Juventus’ to ansigter er Álvaro Morata. Mod Sevilla scorede den spanske angriber til 1-0, ligesom han afgjorde kampen mod Manchester City til italienernes fordel – nu har han nettet i 5 Champions League-kampe på stribe og dermed tangeret legenden Alessandro del Pieros klubrekord. Men i Serie A har spanieren endnu ikke scoret.

»Vi har ikke startet sæsonen godt. Men jeg er sikker på, at vi bare skal have lidt tålmodighed, så skal Juventus nok være tilbage på toppen. Personligt vil jeg bare arbejde hårdere på også at score i ligaen«, siger Morata til Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa’s, hjemmeside, ligesom det offensive stortalent Paulo Dybala ser »positive takter« og mener, holdet kan tage dem med over i den hjemlige liga.

Det samme gør træner Massimiliano Allegri. Selv om Juventus allerede er 10 point efter topholdene Fiorentina og Inter, er han overbevist om, at spillerne vil »bringe sæsonen tilbage på sporet«. Så slipper han også for at rynke brynene efter søndagens kamp mod Bologna.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts