Fodbold: Bayer Leverkusen formåede ikke at indhente Villarreals 2-0-føring fra første kamp i Europa Leagues slutspil. I Tyskland endte returkampen 0-0, så Leverkusen er ude af turneringen. I det rent spanske opgør i slutspillet gik Athletic Bilbao videre til kvartfinalen på reglen om udebanemål efter 1-0 hjemme mod Valencia og 1-2 ude.
Lazio skuffede fælt hjemme i Rom i returkampen mod Sparta Prag, der - efter 1-1 i Tjekkiet - vandt med hele 3-0 og er videre. Dermed er der ingen italienske hold med i kvartfinalerne i de europæiske klubturneringer i fodbold.




























