Bookmakerne er enige om, at FC Barcelona og Bayern München sammen med de forsvarende Champions League-mestre fra Real Madrid er to af de bedste bud på en triumfator efter slutkampen på Millennium Stadium i Cardiff 3. juni næste år.
Hvorfor Barcelona faktisk regnes som marginal favorit blandt the usual suspects, fik gæsterne fra skotske Celtic at føle bare 150 sekunder inde i gruppe C-matchen på Camp Nou. Her lynede Lionel Messi med et vredt venstrebensspark efter fornemt opspil af Jordi Alba og Neymar på venstrekanten. Det var tydelige, at Messi havde oparbejdet frustrationer som følge af weekendens sensationsnederlag til oprykkerholdet Alaves i den hjemlige liga.




























