Der er fodboldfest i Cardiffs gader op til Champions League-finalen, hvor Juventus og Real Madrid møder hinanden.
Foto: Alessandro Di Marco/AP

Der er fodboldfest i Cardiffs gader op til Champions League-finalen, hvor Juventus og Real Madrid møder hinanden.

Champions League

Cardiff dirrer inden Champions League-finalen: Sølvræven, det fjollede sprog og kvinden, der vil bytte sin bror for en billet

Uden for banen ser Juventus’ fans ud til at vinde over Real Madrids, når det kommer til sang og tilstedeværelse.

Champions League

Italienere mestrer bare sølvræven bedre end de fleste andre i verden. På det kompakte strøg i Cardiff vandrer mænd med sort hårtop og hvide sider rundt i så stor et antal, at de ved deres blotte tilstedeværelse klæder den walisiske by i deres hjerteklubs farver. I Juventus’ farver.

Der er mindre end en håndfuld timer til sæsonens højdepunkt, aftenens Champions League-finale mod Real Madrid, og de italienske tilhængere har en fest. Det har de spanske sikkert også, men italienerne trænger dem voldsomt i baggrunden. En særligt sølvrævet Juventus-fan med arme så store som lår illustrerer det nok bedst, som han ganske enkelt insisterer på at overdøve modstanderne med italienske kærlighedsserenader til sin klub, hver gang han hører så meget som et spansk pip.

»Bianconeri olé«, stordirrer det i trommehinder inden for en radius på 10 meter af den meget aktive mand.

Når han ikke synger, forhører han de lokale walisere om, hvad de tror aftenens kamp ender, og hvis de tipper på sejr til Real Madrid, begynder han et tigge på den der særligt italienske måde med foldede hænder foran kroppen, lidende ansigt og bedende øjne. Om ikke andet underholder han i hvert fald sine omgivelser.

Billetjægerne

På alle tænkelige måder holder de to finaleklubbers tilhængere et brag af en fodboldfest. Det er forventet, at der er omkring 170.000 gæster i Cardiff, som dermed vokser med cirka 50 procent denne ene dag. Derfor har der også været problemer med for få og for dyre hotelværelser, så nogle fans bor så langt væk som London – 240 kilometer og et par timer i tog mod øst.

Det frustrerer nogle af tilhængerne. Men i takt med at finalen nærmer sig, er det, som om at problemerne glider i baggrunden, og forventningens glæde tager over. Godt hjulpet på vej af øl, vin og drinks.

Det største problem i bymidten er åbenlyst, at mange fans er rejst til Wales uden at have en billet. Talrige skilte med »I need a ticket«, vandrer hvileløst op og ned ad hovedgaden, mens ord med samme budskab summer i den smålune luft. To drenge i Juventus-tøj har skrevet, at de er villige til at give 350 pund – knap 3.000 kroner – for at få adgang til finalen, mens den oprindelige pris var 60-140 pund for almindelige billetter.

Nogle er mere kreative end andre i kampen for at se årets største klubkamp. For eksempel en lav kvinde med kulsort hår og blodrøde læber – hendes skilt skiller sig klart ud fra mængden.

»Jeg vil bytte 1 bror for 1 billet til Champions League-finalen«, står der.

Ved siden af hende står denne bror i mørk hættetrøje, smiler lumskt og er helt med på den.

»Han er over 18 år, så det er ikke ulovligt«, forklarer hun med et grin uden dog at uddybe, hvad det indebærer at få hendes bror.

Borgdragen

Fodboldfesten finder sted i gaderne rundt om det mastodontiske National Stadium of Wales, der ganske usædvanligt for så stor en arena ligger helt centralt i byen. I den ene ende af hovedstrøget ligger Cardiff Castle. I finalens anledning er det ene tårn prydet af en blå drage, der vogter over en kæmpe udgave af Champions League-trofæet – pokalen med de store ører.

På muren foran hænger et banner for af de 32 startdeltagere i den prestigemættede turnering, blandt andet Mathias ’Zanka’ Jørgensen fra FC København. Det illustrerer vejen til finalen. Med Paulo Dybala som billedet på Juventus’ succes og Cardiff-bysbarnet Gareth Bale som Real Madrids frontmand, selv om Cristiano Ronaldo selvfølgelig har været spaniernes største profil.

I de omgivelser udfolder selfie- og dokumentationskulturen sig i fuldt flor. Fansene tager billeder af sig selv i skålråbende positur, af sig selv foran borgdragen, af sig selv sammen med vennerne, af sig selv foran butiksvinduet med to brudekjoler, der har fået tørklæder fra Juventus og Real Madrid på. Og finalearrangørerne omfavner kulturen. De har sendt en række medhjælpere i røde T-shirts ud i gaderne for at tilbyde tilhængerne, at de kan tage et billede af sig selv, mens de holder en særlig Champions League-ramme op foran ansigtet – som et slags analogt filter ned over billedet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det fjollede sprog

Langt de fleste klarer dog fint at more sig selv. Blandt andet har en gruppe italienere forelsket sig i vejskiltene, der i Cardiff står på både engelsk og walisisk, hvilket vitterlig er totalt uforståeligt for den uindviede. Eller:

»Sikke et fjollet sprog«, som en af fansene siger til en lokal borger, der kvitterer med et grin og et »det ved jeg godt«.

Juventus-tilhængerne forsøger at udtale hvert skilt, men om de rammer den rigtige lyd, skal være usagt. »Udgang« hedder »ffordd allan«, »yards« hedder »llath« og »undtagen busser, taxier og cykler« hedder »ac eithrio bysiau, tacsis a beiclau«.

De stopper endnu en lokal Cardiff-borger for at få ham til at oversætte det, de håber på at skulle råbe senere:

Noget i stil med »rydym yn ennill heno« – »vi vandt i aften«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce