0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Olsen til Makienok: Du skal væk fra HB Køge

Angriberen med russiske rødder glæder sig over at være med i EM-overvejelserne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

spydspids. Simon Makienok bør forlade bundholdet HB Køge, hvis han vil udvikle sig optimalt, siger landstræner Morten Olsen. Foto: Anders Kjærbye (arkiv)

EM 2012
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
EM 2012
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Simon Makienok er nødt til at komme væk fra Superligaens bundhold, hvis han vil udvikle sig til den landsholdsangriber, han har potentiale til at blive.

Det mener i hvert fald manden, der står med ansvaret for at udtage spillerne til Danmarks bedste fodboldtrup.

»Vi ved alle sammen, at han – uden at sige noget dårligt om HB Køge – på et eller andet tidspunkt skal til en bedre klub«, siger Morten Olsen.

Udviklingen skal foregå andetsteds
Landstræneren har bemærket, at sjællænderne forsøger at spille fodbold, som han foretrækker det, men bare ikke på et niveau, der er højt nok til at udvikle den lange 21-årige angriber ret meget mere.

Det er især i førsteberøringerne som den dybe angriber, der går tilbage i banen for at tage aktiv del opspillet, Simon Makienok kan forbedre sig, ligesom Nicklas Helenius og andre frontløbere i Superligaen kan forbedre sig.

»Men han ved godt, hvad kan skal. Det har vi set på træningerne i Thailand, ligesom vi så det, da U21-landsholdet var i Dubai sidste år, hvor vi havde kig på ham første gang«, siger Morten Olsen.

Ukendt irer kunne det der
Han understreger ved eksemplets magt, hvor vigtigt det er for en angriber med en forsvarsspiller i ryggen at kunne møde bolden med god første berøring, levere den videre til videre opspil og søge ind i feltet til en effektiv afslutning.

»Vi spillede engang (27. marts 2002, red.) en kamp ovre i Irland og tabte 3-0 med A-landsholdet. De havde to angribere. Den ene hed Morrison og spillede 3. division i England, mens jeg slet ikke kan huske den anden. Men selv om vi spillede på en kartoffelmark, var de eddermame gode til det der. Og det er det, de fleste danske angrebsspillere skal blive bedre til«, konstaterer landstræneren og slår fast, at der kun er én vej til at blive det.

»Det er kun at gentage det hele tiden til træning. I Superligaen får du får et sekund mere at reagere på, end du får over for bare sådan nogle spillere her (eksempelvis de sydkoreanske, ligalandsholdet mødte under Kings Cup i Thailand, red.), som er hurtige på fødderne. Hvis du skal videre, hvis du skal op på næste hylde, skal den udførelse være hurtigere og bedre«, lyder opfordringen fra Morten Olsen til blandt andre Simon Makienok, der fik gjort opmærksom på sig selv med et mål mod Norge og mindst ét mere mod Thailand – han havde bolden i nettet to gange og var som de fleste andre ret uforstående over for, hvordan det andet kunne blive annulleret for offside.

Masser af input fra Ebbe Sand
»Jeg er godt tilfreds med både kampene og træningen med ligalandsholdet«, siger han fuldt bevidst om, at han kan og skal forbedre sig.

»Jeg har fået en masse input af Ebbe Sand, der som gammel utrolig god angriber ved, hvad der skal til. Det tager jeg med hjem i klubben for at blive endnu bedre til førsteberøringen, at rykke fri af sin mand og komme i feltet og foretage de rigtige løb«, siger Simon Makienok, der også fik en ordentlig flænge langs akillessene på venstre hæl med sig hjem fra Thailand, da han blev sparket ned bagfra i den afsluttende kamp mod værtsnationen.

I første omgang bliver det i HB Køge, at Simon Makienok fortsætter sin udvikling, men han ved lige som landstræneren godt, at ambitionerne nødvendigvis må dyrkes på et højere niveau.

Makienok hedder egentlig Christoffersen
»Og jeg har godt læst, at andre klubber er interesseret i mig, men jeg har ikke selv hørt noget konkret endnu«, siger den 21-årige angriber, der indtil videre kun nærer et beskedent håb om at komme i betragtning til EM med A-landsholdet.

»Men når man er med på ligalandsholdet, må man jo være inde i overvejelserne – og alene det er da fedt at vide. Hvis man har ambitioner, er den slags jo en af grundene til, at man spiller fodbold«, siger Simon Makienok vel vidende, at hverken mål eller en god træningsindsats i Thailand alene kan holde drømmen om EM i live.

»Det er ikke kun på sådan en tur, man bliver bedømt, men også på det, man præsterer, når man kommer hjem«, siger den motiverede angriber, der egentlig hedder Christoffersen til efternavn, men hellere vil bruge mellemnavnet med rødder til fjerne russiske slægtninge på hans mors side af familien.

»Det lyder godt, det er et navn, man kan huske«, siger Simon Makienok.