Der skal meget mere til, hvis Tyskland skal vinde EM, end en sejr over Morten Olsens udvalgte.
Sådan lyder det dagen derpå fra tysk fodbold største navn, Franz Beckenbauer, der ikke var imponeret af den tyske indsats mod Danmark, som han ikke regner for det store.
Læs også Morten Olsen: Vi forærer dem det sidste mål
»Jeg troede, at det ville være lettere. Danmark har ikke ligefrem opfundet fodboldspillet«, lyder det syrligt fra 'Der Kaiser', der mener, at den tyske offensiv var for tandløs i kampen mod de rød-hvide.
»De kombinerede og kombinerede, men det var ikke afgørende. Der skal også af og til trykkes af fra andet geled. Det skal være bedre mod Grækenland. For at blive europamester skal der mere til«, siger Franz Beckenbauer til Bild.
Fokus på Grækenland
Avisen har en intensiv dækning og opfølgning på den tyske 2-1 sejr - den tredje på stribe for det unge tyske mandskab, der af mange ses som en favorit til at tage titlen.
Og blandt brugerne på Bilds hjemmeside er der heller ikke den store tvivl.
I en afstemning, hvor mere end 36.000 har stemt, svarer ni ud af ti, at det nok skal lykkes at slå Grækenland i kvartfinalen og gå videre til semifinalen.
Tysk træner var skuffet over DanmarkGenerelt bruger de tyske netaviser ikke mange spaltemilimeter på den danske indsats. Fokus er på næste opgave mod Grækenland.
Spiegel skriver, at det tyske landshold har gjort sin pligt med kvalifikationen til knald-eller-fald-kampene, men kalder dog opgøret mod Danmark for »en hårdt udkæmpet duel«.
3D mål
»Danskerne gjorde det bedste, de kunne med deres begrænsede muligheder«, skriver Spiegel i sit referat af kampen, hvor avisen roser Nicklas Bendtner for at være en evig trussel mod den tyske bagkæde, mens det danske omstillingsspil karakteriseres som »langsomt« og ofte »ufarligt«.
Er modnet siden Sydafrika
Avisen konstaterer på linje med Beckenbauer, at den tyske offensiv ikke fungerede så godt som tidligere og peger på, at hverken Thomas Müller eller Mesut Özil er oppe i EM-gear endnu.
Avisen hæfter sig samtidig ved, at træner Joachim Löw havde en heldig hånd med Lars Bender, der scorede sejrsmålet, som erstatning for den karantæneramte Boateng.
KARAKTERBOGEN To danskere floppede, og tre var fortrinlige
Den tyske landstræner mener selv, at hans spillere er blevet mere modne siden VM i Sydafrika i 2010, hvor tyskerne røg ud til Spanien i semifinalen.
»For tre-fire år siden havde holdet måske ikke sikret sig en afgørelse i en kamp som denne«, siger Joachim Löw til Spiegel.
fortsæt med at læse




























