Fra næste sommer kan mennesker på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse ikke længere flytte ind i de 16 boligområder, som regeringen kalder »de hårdeste ghettoer«.
Indflytningsforbuddet er resultatet af endnu et politisk forlig, regeringen har indgået sammen med SF, DF og Socialdemokratiet for at få sin strategi mod parallelsamfund igennem.
Forbuddet for de tre grupper er blevet bredere end det, regeringen selv havde lagt op til, fremgår det af forhandlingspapirer.
I sit oprindelige udspil havde regeringen kun foreslået totalforbud mod indflytning for mennesker på integrationsydelse – men S og DF har fået igennem, at også modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp omfattes.
For deres egen skyld
Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen mener dog ikke, at det vil skade dem, der bliver forment adgang til at flytte ind i boligområder som Gellerupparken i Aarhus, Mjølnerparken i København, Motalavej i Slagelse, Finlandsparken i Vejle eller Stensgårdsvej i Esbjerg.
»Skal vi sikre, at så mange som muligt bliver en del af det danske samfund, skal vi virkelig ændre kurs. Det nytter ikke noget, at mennesker, som ikke har arbejde, i så høj grad bor så tæt sammen. Så i virkeligheden hjælper vi dem«, siger Leif Lahn.
Han understreger, at Socialdemokratiet til gengæld har været med til at pille et andet element ud af regeringens udspil, som han ser som en barriere for integration:
Regeringen havde selv foreslået, at personer på uddannelseshjælp og kontanthjælp 'kun' skulle afskrækkes fra at flytte ind i de hårde ghettoer ved at få deres ydelser sat ekstra ned, hvis de valgte at gøre det alligevel - samme sanktion skulle også ramme ghettoboere i arbejde, hvis de senere mister jobbet.
»Det giver jo ikke mening at prøve at motivere folk i job til at flytte ind i en ghetto, hvis de samtidig risikerer at komme på en særlig lav sats, hvis de en dag mister deres arbejde. Det har vi fået luget ud og dermed forhindret, at der bliver indført særligt lave ydelser i ghettoer,«, argumenterer Leif Lahn.
En stopper for parallelssamfund
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) siger i en pressemeddelelse, at indflytningsforbuddet kan være med til at »sætte en stopper for parallelsamfund, som er en alvorlig trussel mod vores moderne samfund«. Formand for Danmarks Almene Boliger og direktør i Lejerbo Helge Adamsen er stærkt uenig.
Overfor Ritzau fastslår han, at forbuddet kan hindre mange i at få en fod ind på markedet for almene boliger, som der er høj efterspørgsel på – derfor er mange nødt til at starte i ghettoområder. Palle Adamsen peger på, at boligselskaberne i forvejen kan prioritere personer med uddannelse eller job foran i boligkøen, og at der derfor allerede nu er en regulering af indflytningen. Uden forbud.
Et drastisk skridt
Formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg i kommuneforeningen KL, Thomas Kastrup-Larsen (S), der er borgmester i Aalborg, forudser, at nogle kommuner som København får problemer med at finde boliger til de, der rammes af forbuddet.
»I forvejen regulerer vi på forskellig måde på indflytningen til de udsatte boligområder, men det er nyt, at vi ligefrem lovgiver om, hvem der ikke må bo der. Det er et drastisk skridt. Vi må erkende, at der er store problemer i nogle af disse boligområder, men jeg tror ikke, at vi løser sociale problemer ved at flytte folk rundt«, siger Thomas Kastrup-Larsen.
Regeringen har i denne uge også fået flertal for, at kommuner ikke må anvise til de 55 udsatte boligområder«(som er mindre belastede end ghettoer), hvis den boligsøgende eller ægtefællen et halvt år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.
fortsæt med at læse
