Hollandske skandalespillere fik nådesløs velkomst: Røvhul

FIASKO. Holland fik ikke et eneste point ved EM.
FIASKO. Holland fik ikke et eneste point ved EM.
Lyt til artiklen

Målet var finalen, men så langt kom Hollands superstjerner aldrig.

Tre kampe - nul point var det pinlige resultat, og i kølvandet på EM-fiaskoen tegner sig nu et billede af en trup spækket med ustyrlige egoer, som i stedet for at spille fodbold gjorde alt, hvad de kunne, for at skade hinanden.

Enkelte spillere har allerede afsløret , at »der var uro i omklædningsrummet«, og rygterne om, hvad der konkret gik for sig, er begyndt at sive.

Lægen fik en på hovedet
En af ballademagerne skulle være Bayern München-fløjen Arjen Robben. Under Hollands sidste kamp mod Portugal råbte han angiveligt flere gange »hold din kæft, mand« til træner Bert van Marwijk.

Van Marwijk havde dog andet end en ulydig Robben at tænke på.

Schalke-angriberen Klaas-Jan Huntelaar, der i år blev topscorer i Bundesligaen, var turneringen igennem utilfreds med at starte bænken. Derfor beklagede han sig i medierne, og det irriterede landstræneren.

Dumpet: Holland indrømmer nedtur

En aften på Hollands hotel i Polen skal han således have været så arrig på den åbenmundede angriber, at han hævede stemmen og sagde: »Hvis du ikke holder din kæft, så smider jeg dig ud af hotellet«.

En sådan irettesættelse kunne forsvaren Wilfred Bouma også godt have brugt.

Under Hollands første kampe døjede han med en mindre skade, og i frustration over, at landsholdslægen tilsyneladende ikke kunne give ham tilstrækkelig behandling, slog han ham.

Krav om fornyelse

Rygterne om hollændernes opførsel uden for banen og deres ringe præstationer på banen har vakt harme blandt fodboldfans i hjemlandet.

På deres forsider kræver aviserne Bert van Marwijk smidt på porten samt en ny strategi, hvor Holland satser på unge spillere.

Formanden for det hollandske fodboldforbund, Bert van Oostveen, understreger, at »det her vil jeg aldrig se igen«, og stiller det åbenlyse spørgsmål:

LÆS OGSÅ Hollands landstræner nedtoner EM-ballade

»Hvorfor var de andre hold i bedre form end os?«

Den værste modtagelse fik Arsenal-profilen Robin van Persie dog, da han landede Schiphol Lufthavn i Amsterdam.

»Røvhul!« blev der råbt, da han gjorde sin entre i ankomsthallen.

Velkommen hjem, Holland.

FACEBOOK

Rasmus Dam Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her