Maradona: Portugal bør rejse en statue af Ronaldo

IMPONERET. Diego Maradona glæder sig over, at Cristiano Ronaldo nu endelig træder i karakter på landsholdet.
IMPONERET. Diego Maradona glæder sig over, at Cristiano Ronaldo nu endelig træder i karakter på landsholdet.
Lyt til artiklen

Cristiano Ronaldo er efter en træg start trådt i karakter som en af EM's bedste.

Real Madrid-stjernen var i Portugals kvartfinale mod Tjekkiet banens totalt dominerende, og hans præstation afføder nu roser, at den måske største spiller gennem tiderne, Diego Maradona:

»Cristiano Ronaldo har haft problemer med at præstere for landsholdet i årevis«, skriver han i en klumme i avisen Times of India.

Ronaldo knækkede flot fightende tjekker

»Verdens bedste spiller sammen med Lionel Messi har virket frustreret og pirrelig, når han har spillet for Portugal. Heldigvis for ham har den portugisiske træner Paulo Bento placeret verdensklassespilleren Pepe i forsvaret og Meireles og Manchester Unitedes Nani på midten, og det giver ham et frirum oppe foran«.

»Efter et par perfekte kampe er Ronaldo begyndt at spille. Han har scoret tre mål og uventet bragt Portugal i semifinale. Det er altid fantastisk at se det bedste fra en superstjerne. Han har vist sine landsmænd, at han fortjener en statue i Lissabon«, fortsætter Maradona.

Barca-duo: Vi stopper Ronaldo

Den argentinske legende forudser, at Portugal får brug for endnu mere Ronaldo-magi, hvis holdet skal gå videre fra semifinalen, hvor modstanderen hedder Spanien:

»Hvis du kun spiller defensivt, så dræber spanierne dig. Angrib dem, som italienerne gjorde det, så har du måske en chance«, skriver Maradona.

Rasmus Dam Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her