Spanien er klar til semifinalen ved EM i fodbold med en 2-0-sejr over Frankrig, og selv om de forsvarende mestre måtte vente helt til de sidste minutter med at lave mål nummer to, var der kun sjældent optræk til nervøsitet blandt spanierne.
Dertil var franskmændene for ufarlige, og Spaniens matchvinder Xabi Alonso mener da også, at hans hold havde godt styr på begivenhederne på Donbass Arena i Donetsk.




























