For anden dag i træk var der fredag problemer på gaderne i den franske havneby Marseille, hvor tusindvis af britiske fodboldfans er rejst til forud for Englands EM-kamp mod Rusland lørdag aften.
Flere videoer på sociale medier viser, at berusede britiske fodboldfans provokerer fransk politi og lokale indbyggere. På andre videoer ses de britiske hooligans kaste barstole og borde mod de lokale.




























