Af en eller anden grund bliver betegnelsen 'den russiske bjørn' ofte brugt, når Rusland deltager i forskellige former for sport. For nu at blive ved det billede blunder den noget så gevaldigt under EM-slutrunden i fodbold - den russiske bjørn, altså.
I hvert fald var russerne usandsynligt heldige med at få uafgjort i den første gruppekamp mod England, og i dagens andenrundedyst tabte de 2-1 til undertippede Slovakiet. Dermed skal de formentlig vinde det sidste puljeopgør mod Wales for at avancere til ottendedelsfinalerne.




























