I Frankrigs første kamp ved EM skulle der et kort øjeblik af stor klasse til, for to minutter før tid at afgøre kampen mod Rumænien til værternes fordel.
West Ham-profilen Dimitri Payet stod for det helt ekstraordinære, da det kneb allermest for Frankrig. Langt ude fra tog franskmanden chancen med sit svageste ben – det venstre – og bolden blev hamret op i hjørnet til 2-1 og fransk sejr.




























