1) Nationalfølelsen giver vinger

Et kort øjeblik var de 10.000 tilskuere helt stille. Foran dem stod deres mægtige kaptajn, det rødskæggede kraftværk Aron Gunnarsson, med begge arme skråt op i luften, så han formede et blåklædt, tatoveret Y i hjørnet af stadionet – det samme gjorde hans islandske holdkammerater.

Så. Med ét førte anføreren hænderne sammen, og i præcis det øjeblik fulgte de andre spillere såvel som den tætte fanskare efter og udløste endelig deres simultanekstase i et dybt brøl, der rungede fodboldverdenen rundt. Island havde slået England i EM’s ottendedelsfinale. Og på arenaen i Nice dirigerede Aron Gunnarsson det tiltagende taktfaste jubeldunder som et krigsråb fra de vikinger, det islandske folk engang var.