Brøndby og OB har gode udsigter til – henholdsvis hjemme mod Sporting Lissabon og mod Motherwell i Skotland – at spille sig ind i Europa League-gruppespillet, og selv om pengene dér er mindre end i Champions League, vil indtægter på angiveligt 18-22 millioner kroner naturligvis gøre godt på Vestegnen og i Odense. Måske kan de bruges til spillerindkøb i sidste øjeblik, inden transfervinduet lukker?
LÆS ARTIKEL Onsdagens transferrygter
På rygtebørsen kan man fortsat høre, at FC Midtjyllands Mikkel Thygesen kunne blive ny Brøndby-spiller snart.
Truppen er god, som den er
Direktør Ole Palmå afviste umiddelbart i går ved at sige, at »vi er meget tilfredse med den trup, vi har«.
Det forstår man godt med de resultater, Henrik Jensens hold har lavet i Superligaen og på den europæiske scene, hvor 2-0-sejren i Portugal for en uge siden var et imponerende højdepunkt.
I aften skal Brøndbyfansene ifølge direktøren skabe »et helvede i nord« for Sportingspillerne og give den opbakning til hjemmeholdet, der sikrer, at føringen ikke bliver sat over styr i et opgør, som Henrik Jensen forventer bliver tempofyldt og dramatisk.
LÆS ARTIKELBrøndby oplever billetstorm efter sensationTræneren håber på en grim kamp »Sporting spiller hurtigt og teknisk godt med et højt pres, og de vil sikkert have bolden mere end os. Og hvis vi ikke fighter lige så godt, er lige så godt organiseret og spiller med samme koncentration som i Lissabon, får vi store problemer«. »Det må gerne blive en grim kamp, for det er først og fremmest resultatet, det handler om«, siger Henrik Jensen og håber, at hans spillere kan slå kontra lige så skarpt, effektivt og direkte, som det skete i den første kamp.




























