Den tidligere belgiske stormagt Anderlecht kunne slet ikke yde Ajax retfærdig modstand over to kampe. Ajax er videre til 1/8-finalerne i Europa League med en samlet 5-0-sejr. Torsdag vandt hollænderne 2-0 på hjemmebane i Amsterdam.
Den danske landsholdsspiller Christian Eriksen spillede hele kampen for Ajax, som for andet opgør i træk dominerede totalt.




























