Storsatsende Manchester City er tæt på at være færdig i europæisk sammenhæng i denne ombæring. Den engelske storklub tabte således 0-2 i det første opgør mod Dynamo Kiev i ottendedelsfinalerne i Europa League.
Englænderne, der har købt sig vej til topstriden i den hjemlige Premier League, havde store problemer med at tøjle et gedigent ukrainsk hjemmehold, der er kendt for at spille med stor sikkerhed i afleveringer og stor bevægelighed overalt på banen.




























