Tre point mod Hannover 96 i torsdagens Europa League-gruppekamp vil give FC København et godt udgangspunkt for at gå videre til 1/16-finalerne til foråret.
Til gengæld vil det sandsynligvis ikke være nok til at træde ud af den skygge, som sidste sæsons suveræne Ståle Solbakken-hold fortsat kaster, mener FCK's Thomas Kristensen.




























