Hverken FC København eller OB magtede at gå videre fra gruppespillet i Europa League. Men det gjorde 24 andre hold, som sammen med otte gruppetreere fra Champions League skal spille 1/16-finaler til foråret.
De i alt 32 fodboldklubber skal spille knockout-kampe 16. og 23. februar. Der er lodtrækning fredag i schweiziske Nyon.




























