Torsdag spiller FC Midtjylland den første af to afgørende kampe om at komme med i Europa Leagues gruppespil mod Young Boys fra Schweiz.
Optakten til den vigtige kamp har ikke været optimal for FC Midtjylland. De to seneste superligakampe mod OB og AaB er begge endt med nederlag. Og det kan mærkes på midtjydernes selvtillidskonto.




























