Skræmmende hjemmebane venter på FCK

Lyt til artiklen

»Spillerne har da rigtignok fået huerne på i dag«, konstaterer landstræner Morten Olsen, der er på uofficielt visit på FC Københavns træningsanlæg forud for vicemestrenes Europa League-kamp i Bukarest. Ude på den efterårsgrønne træningsbane lunter et dusin sludrende og smilende spillere rundt og varmer op – omkring halvdelen med deres blåhvide huer trukket godt ned over ørerne. Paradoksalt nok har især de danske spillere dækket sig til, mens den brasilianske sambakoloni, Claudemir og Cesar Santin, trodser den kølige efterårsvind og lufter mankerne. Andreas Cornelius er i skole En spiller, der glimrer ved sit fravær til formiddagens træning, er holdets unge topscorer, Andreas Cornelius, der i denne sæson har taget Superligaen med storm med sine 10 mål i 11 ligakampe. Den 19-årige succesangriber har sin skole, han skal passe, og hans landsholdsudtagelse mod Tjekkiet i september var ikke noget, der blev kalkuleret med, da ynglingens skoleskema blev lagt forud for indeværende sæson. Da dagens træningspas står på stille og rolig restitutionstræning – kilet ind i det sammenpressede kampprogram – har Andreas Cornelius fået lov til at tage plads på skolebænken. Ikke det store kendskab til Steaua For resten af førsteholdspillerne står den på let træning. Den sidste af slagsen forud for Europa League-kampen i den rumænske hovedstad mod Steuau Bukarest. Et hold, som de københavnske spillere ikke har den helt store kendskab til. »Vi kender ikke så meget til Steauas spillere endnu, men rumænsk fodbold plejer at have et godt niveau«, siger Kris Stadsgaard, der også fortæller, at FCK-spillerne endnu ikke har været til dvd-oplæg om de rumænske modstandere. Steaua Bukarest, eller ’Militarii’ (Soldaterne), som klubben kaldes, er startet sæsonen bundsolidt i den rumænske liga, Divizia A. Her topper hovedstadsklubben tabellen foran blandt andre de forsvarende mestre fra CFR Cluj, der ligger nummer 2 i klubbens gruppe i Champions League. Kun overgået af Manchester United. 2-2 på udebane i Stuttgart Især på hjemmebanen, Stadionul Steaua, har de 23-foldige rumænske mestre fra Steaua set overbevisende ud. De første fem hjemmekampe i sæsonen har resulteret i fem sejre og en målscore på 12-2.

Derudover imponerede Steaua-spillerne i den første kamp i Europa League-gruppespillet, da de kæmpede sig til et point mod William Kvist og Stuttgart på Mercedes-Benz Arena i Tyskland.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her