Efter nederlaget til lokalrivalen Manchester City i Premier League skulle Manchester United så torsdag aften forsøge at løfte niveauet på udebane mod Feyenoord i Europa League, men den var hollænderne og en dansker ikke med på.
Langt inde i 2. halvleg slap Nicolai Jørgensen fri på højre fløj i en position, der lignede offside, men der blev ikke fløjtet, og danskerens fine aflevering fandt frem til holdkammeraten Tonny Vilhena, der behersket sendte bolden fladt i mål forbi David De Gea.




























