0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Agger og Jacobsen er HB Køges nye trænerduo: »Vi har relativt tidligt vidst, at vi skulle kaste os ud i noget sammen«

Daniel Agger og Lars Jacobsen overtager efter Auri Skarbalius i 1. divisionsklubben HB Køge.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
fodboldresultater
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
fodboldresultater
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De tidligere landsholdskolleger Daniel Agger og Lars Jacobsen skal udgøre en ny trænerduo i HB Køge.

Det oplyser 1. divisionsklubben onsdag på et pressemøde.

Lars Jacobsen siger, at duoen gennem mange år har vidst, at de en dag skulle ende op som trænere for samme hold.

»Vi har relativt tidligt vidst, at vi skulle kaste os ud i noget sammen«.

»Det handler om timing og finde det rigtige projekt. Jeg kan mærke, at jeg har savnet det her«, siger Lars Jacobsen.

Agger får titel af cheftræner, mens Jacobsen bliver First Team Coach.

Tilsammen har de spillet 156 landskampe for Danmark, men duoen har ikke prøvet kræfter med et trænerjob på topplan før nu.

Det er fem år siden, at Agger indstillede sin aktive fodboldkarriere, der blev afsluttet i Brøndby. Det var også her, at det hele tog fart for midterforsvareren, der senere blev solgt til Liverpool.

Den karismatiske fodboldspiller med de mange tatoveringer spillede otte fulde sæsoner i Liverpool, inden han i 2014 vendte retur til Brøndby, hvor han tog en ny tørn frem til 2016.

Sideløbende med klubkarrieren har den nu 36-årige Agger spillet 75 landskampe for Danmark.

Afsluttede karrieren i Brøndby

Agger har ingen erfaring som træner på topplan, men den tidligere landsholdsanfører har store ambitioner.

»Jeg har brug for det pres, som man kun kan få på en fodboldbane«.

»Det er umuligt at sammenligne med noget andet. Jeg er et ekstremt konkurrencemenneske, og jeg går efter at komme så langt, jeg kan«, siger Daniel Agger.

Den fem år ældre Lars Jacobsen har spillet seks landskampe mere end Agger. Fynboen indledte karrieren i OB, men blev i en ung alder solgt til HSV Hamburg.

To gange nåede han også at repræsentere FC København. Det blev også til ophold i flere engelske klubber - blandt andre Everton, Blackburn og West Ham.

Lars Jacobsen indstillede ligesom Agger den aktive karriere i 2016.

Cheftrænerjobbet i HB Køge er blevet ledigt, efter at det tirsdag blev meldt ud, at Auri Skarbalius stopper i jobbet. I stedet tiltræder Skarbalius en stilling som teknisk direktør i Capelli Sport, der ejer HB Køge.

Med Skarbalius ved roret har HB Køge booket en plads blandt de seks bedste hold i 1. division. Holdet er dog lige nu langt fra at sikre sig oprykning til Superligaen.

Ritzau