Et år og et par måneder. Mere blev det ikke til for Michael Laudrup som cheftræner i den spanske fodboldklub RCD Mallorca.
Den 47-årige Laudrup har meddelt klubben, at han står af. Den langvarige konflikt med Mallorcas hovedaktionær og sportsdirektør, Lorenzo Ferrer, er så belastende for danskeren, at han ikke orker mere.




























