Efter endt landsholdsaktivitet skriver den portugisiske superstjerne Cristiano Ronaldo på sin Facebook-profil, at han udelukkende koncentrerer sig om at vinde kampe for Real Madrid og ikke om at få en ny, forbedret kontrakt.
Sidstnævnte har ellers været det helt store emne i spansk fodbold på det seneste, efter at Ronaldo i forbindelse med en ligakamp mod Granada tidligere på måneden udtalte, at han var »trist af professionelle årsager«.



























