Manchester United smagte i dag lidt af sin egen medicin. United har i årevis evnet at slå til i kampenes afslutning, men i udekampen mod Everton gik det lige omvendt.
Da der var spillet 90 minutter på Goodison Park, førte United med 3-1, og hjemmeholdets tilskuere var meget stille. Men på to minutter i tillægstiden lykkedes det først Tim Cahill at reducere, hvorefter Mikel Arteta udlignede til slutresultatet 3-3.




























