Fernando Torres med fregnerne og det drengede ansigtsudtryk ligner stadig en fyr på 17-18 år.
Men den spanske stjerneangriber, der i dag debuterer for Chelsea, har mange modne tanker og kontante meninger om den professionelle fodboldsport, hvor penge bestemmer så meget og der ikke mere – ifølge Torres – er plads til de store klubfølelser.




























