De rødklædte mænd i toget fra Preston til Accrington lever for fodbold, og de har efter eget udsagn god forstand på ’The Beautiful Game’. »Sådan er det, når man er født her. Det er jo fodboldens vugge. Det er her, det hele begyndte. Så glem alle de smarte nede i London«, siger den 45-årige tømrer Frank, som sammen med en gruppe venner er på vej til fodboldkamp i Accrington i det nordvestlige hjørne af England.
LÆS OGSÅ Stramme regler skal få styr på fodboldgæld
Her er der masser af fodbold, og alene omkring Manchester finder vi 13 ligaklubber.
Usikre økonomiske perspektiver
Her i starten af den engelske fodboldsæson vil mindst 150.000 mennesker i området opsøge en af de 13 klubbers arenaer, hvad enten det er Manchester Uniteds legendariske Old Trafford, Preston North Ends Deepdale eller Accrington Stanleys beskedne Crown Ground.
Kæmpegæld er ved at vælte Uniteds amerikanske ejere De kommer med meget forskellige forventninger.






























