De tre mest formstærke hold i Premier League, Manchester City, Tottenham og Arsenal, red lørdag videre på den bølge af sejre, de tre hold på det seneste har høstet i den engelske liga.
City fortsætter den direkte vej mod det engelske mesterskab efter sejr over oprykkerne fra Norwich hjemme i Manchester. Her blev det 5-1 til hjemmeholdet, som fortsat fører Premier League med pæn afstand til lokalrivalerne fra United.




























