Everton-manager David Moyes lukkede sine første ti år i Liverpool-klubben tirsdag aften med at tabe det, tilhængerne betragter som årets højdepunkt, Premier League-kampen mod bysbørnene fra Liverpool FC, med 3-0.
Lørdag eftermiddag havde Moyes, der efter Manchester Uniteds Alex Ferguson og Arsenal-bossen Arsene Wenger er den manager blandt de endnu arbejdende, som har siddet længst i sædet i engelsk topfodbold, mulighed for at få et plaster på såret i form af en plads i FA Cup-semifinalerne på Wembley i næste måned.




























