Den tidligere danske landsholdsmålmand Thomas Sørensen er ikke tilfreds med situationen i Stoke. Han har endnu ikke spillet en kamp for klubben i Premier League i denne sæson, og det er i hans øjne utilfredsstillende.
»Det er klart, at det er frustrerende, men jeg må stadig væbne mig med tålmodighed og så se, hvad der sker«, siger Thomas Sørensen til Onside.dk.




























