Frank Lampards uafklarede kontraktsituation hos Chelsea er et emne, der optager sindene i England i øjeblikket.
Den 34-årige midtbanespiller risikerer ikke at få forlænget sin kontrakt, der udløber til sommer, men han har svaret med godt spil og fem mål i sine syv seneste kampe for Champions League-mestrene.


























