Den danske landsholdsangriber Andreas Cornelius og holdkammeraterne i Premier League-oprykkerklubben Cardiff skal fremover passe godt på bentøjet til træning - og modstanderne skal passe på i kampene.
For med tilgangen af chileneren Gary Medel fra spanske Sevilla, der får 100 millioner kroner for midtbanemanden, har Cardiff-manager Malky Mackay fået en rigtig pitbull i truppen. Pitbull er også den 26-åriges kælenavn. Og det med rette.



























