Norwich har været min klub siden jeg som 7-årig var med mine forældre på ferie i Norfolk i 1999. Vi var inde i en sportsforretning i Norwich, og jeg kiggede på fodboldtrøjer og opdagede så en trøje, jeg ikke kendte. Sådan en grøn og gul trøje med en kanariefugl som logo. Jeg spurgte min far, hvad i alverden det var for et hold, og han fortalte mig om dengang, kanariefuglene nær havde vundet mesterskabet i 1993, men endte på 3.-pladsen. Historien gav mig straks sympati for klubben, og da jeg også fik trøjen med hjem sammen med et løfte fra min far om at tage til England og se dem spille, hvis de rykkede op i Premier League, så var jeg solgt.

Den bedste spiller gennem tiderne er svær at vurdere, men valget må falde på Darren Huckerby, som spillede i klubben fra 2003-08. I den periode var han en af holdets bærende spillere, og han var en væsentlig årsag til, at klubben rykkede op i Premier League igen i 2004. Han spillede med det uortodokse nummer for en angriber, nemlig nr. 6, men det afholdt ham ikke fra at score mål, selv om han kun to gange lavede over 15 mål på en sæson, så var han god til at sætte de andre angribere op til scoring. I sin tid i klubben blev han årets spiller to gange, og to gange blev han nummer 2 i afstemningen.

Den største profil på holdet lige nu må uden tvivl være kaptajn Grant Holt. Et stort skur, som laver rigtig mange mål, er fantastisk dygtig til at stresse forsvarsspillerne og er dygtig til at placere sig i feltet. I denne sæson synes jeg desværre han har været for god til at smide sig i dueller med forsvarsspillerne. Holt er for stor og stærk til at gøre den slags, han er stor nok til at holde selv stærke modspillere som Terry og Vidic væk i duellerne. Og så scorer manden jo mål med alle dele af kroppen: hovedet, højre og venstre fod, hoften, alt der kan bruges for at få bolden skovlet i mål!