Med et ansigtsudtryk, der mest af alt kan minde om en plantageejers i de amerikanske sydstater før borgerkrigen eller et medlem af den sydafrikanske regering under apartheidstyret, indtager den 62-årige hollænder Louis van Gaal managerposten i Manchester United efter VM-turneringen, hvor han har til opgave at føre Holland til succes.
Det er umuligt at sætte en finger på Lous van Gaals rekordliste. Til gengæld er flere kendere enige om, at hollænderen, der har fået en treårig kontrakt i United, har en helt særlig personlighed.




























