Hollandske Louis van Gaals regeringstid i den engelske Premier League-klub Manchester United er en kendsgerning.
Træneren, der i United har titel som manager, mødte onsdag sine spillere for første gang på træningsanlægget, og torsdag var der tæt pakket i presselokalet, da VM-bronzevinderen tog bladet fra munden og hilste på den horde af journalister, der vil vende og dreje enhver beslutning, han træffer i de tre år, kontrakten løber.




























