Manchester United lugter blod i toppen af Premier League. Nok er det næppe realistisk at hente førerholdet Chelsea, men andenpladsen er pludselig inden for rækkevidde.
Uniteds lokalrival Manchester City fik overraskende kun 1-1 hjemme mod bundholdet Hull lørdag. Det betyder, at United søndag kan besætte tredjepladsen med kun tre point op til City på andenpladsen.




























