Der er 11 point op til topholdet i Premier League, så et succesrigt titelforsvar ligner ikke umiddelbart noget, der venter lige om hjørnet for det kriseramte engelske mesterhold Chelsea.
Titelforsvaret i Liga Cuppen gik fløjten i aftes, da Stoke sejrede 5-4 i straffespark efter en kamp, hvor Chelsea ifølge manager José Mourinho sagtens kunne have ført 3-0 eller 4-0. Ved pausen.




























