For niende gang i træk formåede Arsenal ikke at hente en sejr i Premier League mod lokalrivalerne fra Chelsea. På Emirates Stadium løb gæsterne med en 1-0-sejr, i en kamp hvor Arsenal spillede med en mand i undertal i det meste af kampen.
Nederlaget betyder, at Arsenal ikke får lukket hullet op til Leicester, der lørdag spillede sig op på førstepladsen i Premier League med en 3-0-sejr over Stoke.




























