Politiken har set nærmere på bookmakernes vurdering af Leicester Citys chancer i Premier League Kilde: Politiken

Premier League

United kom i vejen for Leicesters titeljagt

Leicester viste flot kontraspil, men må vente lidt med at fejre mesterskabet.

Premier League

Udgangspunktet var klart for begge hold:

Leicester kunne blive mestre med en sejr, mens hjemmeholdet Manchester United skulle bruge en sejr for at hænge på i kampen om den sidste Champions League-plads.

Læs også

Leicester viste da også alle de dyder, holdet er kommet til tops med, i kampen mod et nydeligt spillende United-mandskab. Men den tempofyldte kamp endte meget passende 1-1, så Leicester må vente med at fejre mesterskabet.

Det kan dog allerede komme hjem mandag, hvis Chelsea får mindst et point i London-opgøret mod andenplacerede Tottenham.

To mål efter defensive blundere

Manchester United åbnede med mest spil - og den velpudsede Leicester-defensiv blev et par gange sat under pres.

Men allerede efter syv minutter gik det galt for Leicester. En hurtig kontra fra United blev ført frem i venstre side af Antonio Valencia, mens Wayne Rooney og Marcus Rashford tiltrak sig opmærksomhed fra Leicester-forsvaret i feltet. Afleveringen gik dog hele vejen modsat i feltet, hvor Danny Drinkwater ikke havde opdaget Uniteds Anthony Martial, der sendte bolden forbi Kasper Schmeichel i målet til 1-0.

Læs også

Foto: Martin Rickett/AP

United var fortsat bedst i boldomgangen, men Leicester-midtbanen med Danny Drinkwater og N'Golo Kanté fik bedre fat i spillet og kunne sætte farlige kontraløb op.

Og efter 16 minutter udlignede den nye fodbolddarling til 1-1. Et frispark fra Danny Drinkwater blev fra venstre sendt ind over feltet, hvor hjemmeholdets opdækning virkede kaotisk. Den lille United-back Marcos Rojo var overmatchet af den store stærke Leicester-anfører, Wes Morgan, som sikkert headede i mål.

Schmeichel redder friløber

Begge hold gav og tog i en underholdende slagudveksling, hvor Leicester fik gang i det presspil og omstillinger, der er blevet holdets varemærke.

Men en fejl af Danny Simpson var ved at koste Leicester dyrt efter en halv time. Schmeichel kom dog godt ud og reddede foran Jesse Lingard.

Min Klub:

Undervejs overså dommeren en hævnakt fra Uniteds Marouane Fellaini, som svingede en albue ind i hovedet på Leicester-kæmpen Robert Huth. Den situation kommer FA's disciplinærudvalg sikkert til at se nærmere på senere.

Foto: Martin Rickett/AP

Slagsmålene foregik mest på midten af banen, mens begge hold havde problemer med at komme frem til de helt store chancer.

Lynende omstilling

Leicester fortsatte det høje pres fra åbningen af anden halvleg og kom frem til et par tidlige forsøg, hvor Wes Morgan igen var farlig med et hovedstød.

United forsøgte at tilkæmpe sig overtaget, men opspillet blev ofte opsnappet af Leicester. Efter 50 minutters spil endte Riyad Mahrez' bolderobring med en lynende omstilling, hvor Danny Simpson var få centimeter fra at sætte Shinji Okazaki op til scoring.

Læs også

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Leicester virkede farlig, hver gang holdet angreb, mens United havde større besvær med at få boldomgangen til at føre til chancer. Også den store Leicester-angriber Leonardo Ulloa blandede sig foran mål, hvor han flere gange efter dødbolde kom højest i duellen med United-forsvarerne.

United fik stadigt bedre kontrol over boldbesiddelsen og blev mere direkte efter en indskiftning af Juan Mata. Uniteds Chris Smalling kom tæt på med et hovedstød på ydersiden af stolpen, men ellers kom Wes Morgan og Robert Huth sammen med Kasper Schmeichel i vejen for alle indlæg i Leicester-feltet.

Rødt kort til Leicester

Med fem minutter igen fik Leicesters store igangsætter Danny Drinkwater sit andet gule kort og dermed udvisning. [kommende]

Det blev startskuddet til et optrappet United-pres mod ligaens tophold i de sidste minutter af opgøret.

Læs også

Men Leicester holdt uden de store problemer stand og kunne glæde sig over endnu et point på en af de svære hjemmebaner i Premier League.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce