For Bournemouth var det en kæmpeopgave og en mulighed for at overraske positivt, da Manchester United kom på besøg i søndagens tidlige Premier League-opgør.
For træner José Mourinhos nye United-mandskab med superstjernen Zlatan Ibrahimovic i front var store favoritter, mens Bournemouth var udset rollen som slagtekvæg. Verdens dyreste spiller, Paul Pogba, var dog endnu ikke i Uniteds startopstilling, da franskmanden havde en karantænedag med sig efter handlen fra Juventus.


























