Premier Leagues logo bliver prydet af den stolte løve, der kan spores næsten 1.000 år tilbage i rigsvåbnet for det engelske kongehus, men det er ikke englændere, der har stået i spidsen for ligaens største hold i dens første tyve leveår. I den tid har kun seks managers erobret mesterskabet – deriblandt ingen englændere – og det bliver heller ikke tilfældet, når den 21. udgave af ligaen rundes af 19. maj. Bedst går det i denne sæson for Alan Pardew i Newcastle og erfarne Sam Allardyce hos oprykkerne West Ham, men det er tvivlsomt, om det vil lykkes nogen af dem at slutte sæsonen blandt de ti bedste hold i tabellen. Og det bliver heller ikke tilfældet for veteranen Harry Redknapp, der skal være lykkelig, hvis hans QPR overlever i den bedste række. Et par andre engelske managers nåede ikke at fuldføre sæsonen i chefstolen, for Nigel Adkins og Brian McDermott blev fyret hos henholdsvis Southampton og Reading. Adkins er dog siden kommet i job igen hos Reading.

LÆS OGSÅ Fyret manager tager et job med svære odds

Men hvorfor har engelske managers så svært ved at få job i en engelsk liga og ikke mindst i topklubberne?

Politiken har spurgt formanden for League Managers Association, den tidligere topmanager og landstræner Howard Wilkinson. »Der har traditionelt været en god blanding af englændere, skotter, irere og walisere i engelsk fodbold både på manager- og spillerside. Men det var især før Premier League blev skabt. Med den nye ligas start for tyve år siden er der hele tiden kommet flere penge til og dermed også flere udlændinge. Store penge tiltrækker de store navne, både uden for banen og på banen«, forklarer Howard Wilkinson. »Penge styrer fodboldspillet, og når lønningerne er så attraktive for spillere og managers i Premier League, så kan klubberne engagere de berømte navne. Der er ikke meget, de engelske managers kan gøre for at forbedre deres chance for at overtage et sæde i ligaen. De har jo den rigtige uddannelse. De må fortsætte med at arbejde hårdt og så ellers krydse fingre«. Mester i 1992
69-årige Howard Wilkinson, der som aktiv spiller var wing hos bl.a. Sheffield Wednesday (fødebyen) og Brighton i 1960’erne, blev senere en succesrig manager, ikke mindst for Leeds United (1988-1996), som han gjorde til mester i sæsonen 1991-1992. Han er dermed den seneste engelske manager, der har hjemført den engelske titel. Har han et bud på den næste? »Det er umuligt at sige, for selv om en englænder skulle have succes med en af de mindre klubber, så er det langt fra sikkert, at en af de store klubber engagerer ham og dermed giver ham en mulighed for at tage titlen. De fem-seks største klubber er fuldkommen ligeglade med, hvor deres manager kommer fra, bare han leverer varen. Men – på den anden side skal der nok ikke mere til, end at en engelsk manager vinder en eller anden titel. Så vil det langsomt kunne åbne dørene for andre englændere. Lige nu tror mange jo, at det kun er udlændinge, der kan vinde noget«, forklarer managerformanden, der også i to omgange har været midlertidig engelsk landstræner samt engelsk U21-landstræner. Laudrup har lært lektien Wilkinson accepterer udviklingen i engelsk fodbold, men han er ikke glad for, at de skiftende ejerforhold har en tendens til at provokere fodboldfans og støde omgivelserne. »De mange kendte udenlandske navnes ankomst til Premier League er blevet forstærket ved de ændrede ejerforhold i klubberne. Mange udenlandske investorer er tiltrukket af den engelske liga, og mange af dem ser især London som et meget attraktivt sted at have en bolig. Nogle af dem kommer så til England med et ret begrænset kendskab til, hvilken rolle fodbold stadig spiller i lokalsamfundet, og de forsøger at ændre situationen hurtigt i klubberne. Det havde måske været bedre kun at have britiske managers i en britisk liga, men den romantiske indstilling er Premier League for længst vokset fra. Ændringer kan ikke undgås, og vi må bare lære at leve med realiteterne«, siger Howard Wilkinson, der er imponeret over en dansk managers præstation.