Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Davy Adam/AP
Foto: Davy Adam/AP

Christian Eriksen scorede sit fjerde sæsonmål i ligaen.

Premier League
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eriksen scorede, da Tottenham kom ud af krisen med fem mål

Danskeren scorede, da Tottenham rejste sig efter fire ligakampe uden sejr og slog Stoke 5-1 i Premier League.

Premier League
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tottenham havde ikke vundet i Premier League siden 5. november, og Christian Eriksen havde ikke scoret i ligaen siden midten af oktober.

Begge dele blev der lavet om på lørdag, da Tottenham hjemme på Wembley besejrede Stoke 5-1.

Her var Christian Eriksen og Harry Kane tilbage efter at være blevet sparet i Champions League.

Begge slog til, og Eriksen leverede sin fjerde sæsonscoring, da han stod for målet til 5-0. Samtidig nåede Harry Kane op på 12 træffere i ligaen i sæsonen med to mål i opgøret.

Tottenham havde ikke vundet i de fire forudgående ligakamp, og de tre point sendte klubben på femtepladsen med 28 point.

Danskeren forsøgte med en fin pasning at lægge op til en mulighed efter 18 minutter, men det blev ved lige ved og næsten.

I stedet var det et indlæg fra kanten fra Heung-Min Son, der lagde op til Tottenhams 1-0-føring efter 20 minutter.

Efter Sons indlæg var Ryan Shawcross uheldig at sende bolden i eget net.

Son var i hopla og den sydkoreanske hurtigløber kom til en stor chance efter en omstilling få minutter senere. Den flade afslutning var dog for svag.

Fakta:Fodboldresultater fra ind- og udland

Harry Kane var også tilbage hos Tottenham, og den engelske landsholdsangriber fik også en mulighed i første halvleg.

Hjemmeholdet gik til pause med den smalle føring, og opgøret var stadig helt åbent.

Son hamrede så bolden i mål til 2-0 efter 53 minutter på et oplæg fra Dele Alli, og minuttet efter headede Kane Tottenham på 3-0.

Eriksen kombinerede sammen med Ben Davies, der fra venstre kant sendte et perfekt indlæg ind i hovedet på Kane.

Efter 64 minutter sled Eriksen sig fri i højre side og sendte bolden ind mod mål, hvor den endte hos Kane, der fladt bragede Tottenham på 4-0 med sin 12. sæsontræffer i ligaen.

Christian Eriksen scoring til 5-0 faldt med godt et kvarter igen, da han blev spillet fri foran mål og i løb udplacerede Stoke-keeper Jack Butland.

Stoke reducerede ved uheldige Shawcross ti minutter før tid.

Huddersfield med Jonas Lössl og Mathias 'Zanka' Jørgensen, der spillede hele opgøret, vandt hjemme 2-0 over Brighton.

Dermed har Huddersfield 18 point på 11.-pladsen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Jens Hjalte Løgstrup

Hvad er det, der er rød som en Ferrari og kører på skinner?  En skinnecykel mellem Allingåbro og Randers

Nye grønne vaner eller grøn likør?  Læserne kommer med deres bedste tip til Midt- og Østjylland

Siden nonnerne forlod slottet i kølvandet på et mystisk dødsfald, er det blevet omdannet til pensionat og hotel

Morten Langkilde

Tag på underjordisk safari i Jylland

Eva Holtegaard-Kasler

Smagsoplevelser i Djursland:  Spis tang, vegetarisk eller traditionel dansk mad