FC København indledte sæsonen med bulder og brag, og ingen havde troet, at det ville gå så galt. Men i bagklogskabens klare lys er det let at se, hvordan fundamentet er smuldret trin for trin – og hvordan de første sprækker allerede viste sig i det, der ellers var sæsonens højdepunkt.
Fansene har gang på gang udtrykt deres utilfredshed med spillere og ledelse i FCK, der denne sæson er faldet dramatisk fra tinderne. Foto: Jens Dresling
Det er en forræderisk smuk dag.
Efter vinterens mørke dvale pipler livet frem i gule, lilla, hvide blomsterklaser, og solen tegner et slør i regnbuens farver over de fine dråber, som en sprinkler spyr ud over græsset. Foråret er kommet til Frederiksberg.