14.00 HB Køge-AaB Køge Stadion er igen hjemmebane for HB Køge i dag, når bundholdet skal forsøge at få det/de første point i seks kampe. Det bliver uden Morten Nielsen, der afsoner den første af to karantænedage. AaB-målmanden Karim Zaza fejrer 100-kamps jubilæum, og U19-landsholdsspilleren Mathias Wichmann kan få superligadebut. AaB har Jeppe Curth som ny på skadelisten.
16.00 OB-AGF Den skulderskade, som Hans Henrik Andreasen døjer med, er åbenbart mere alvorlig end først antaget. Han må nøjes med at se på, når Espen Ruud er tilbage hos OB efter karantæne. AGF er hårdt ramt. Kasper Povlsen skal afsone karantæne, og Jerry Lucena er ude med en skade ligesom bl.a. Peter Graulund, Benny Feilhaber og Jakob Poulsen. På plussiden: Stephan Petersen er med efter en karantænedag.




























