Taget var trukket over Parken og gjorde kampen mellem FC København og FC Nordsjælland enestående som den første overdækkede i Superligaen, men på banen blev der også skrevet fodboldhistorie, da FC Nordsjælland med 2-0 for første gang i tolv forsøg vandt i Parken.
Ydermere stoppede FC Københavns serie uden at lukke mål ind ved 626 minutter, da Patrice Bernier afsluttede et kontraraid ved fra hjørnet af straffesparksfeltet at sparke bolden fladt forbi Johan Wilandt.




























