14.00 FCN-Randers FC Det er to meget formstærke hold, der mødes i Farum. FC Nordsjælland har vundet de fem seneste superliga- og pokalkampe, og Randers FC har ikke tabt en kamp siden 22. november. Det er ærgerligt for FCN, at anfører Nicolai Stokholm forleden fik en knæskade.
Han kæmper for at blive klar til pokalfinalen mod FCM 13. maj i Parken. Søren Christensen kommer ind i truppen i stedet for Stokholm. Både Sibusiso Zuma og Andreas Laudrup er tilbage på træningsbanen efter skadepauser, men ikke superligaklar endnu. Zuma er i øvrigt ikke blevet udtaget til Sydafrikas VM-trup, der netop er offentliggjort.




























